FAQ om hunde
Q1 Værd at vide generelt om fodring af hunde
- Probiotic LIVE er tilpasset alle hundes behov, og kan derfor bruges som standard fuldfoder.
- For at minimere risiko for overvægt, er det vigtigt kun at tildele den anbefalede mængde. Mængden kan evt. fordeles på to måltider, for at give hunden større mæthedsfornemmelse gennem dagen.
- Ved tvivl om hunden tildeles den rette fodermængde, kan det være en god idé at veje den regelmæssigt. På den måde opdages det, hvis hunden taber sig eller tager på i vægt, således fodermængden kan tilpasses.
- Sørg for at hunden altid har adgang til friskt rent vand.
Q2 Kan alle hunderacer spise ProBiotic LIVE?
Især store hunde er følsomme overfor store mængder calcium i hvalpefoderet. I LIVE PUPPY er der 1,4 % calcium, men indholdet bør holdes op imod mængden af energi i foderet, da der er forskel på hvor meget foder en labrador og en chihuahua har behov for. Studier anbefaler et calciumindhold mellem 1,5 g og 3,5 g Ca pr. 1000 kcal.
LIVE PUPPY:
14 g Ca pr. kg foder
4240 kcal pr. kg foder
((14 g Ca/kg)/(4240 kcal/kg)) x 1000 kcal = 3,3 g
Som det kan ses af ovenstående udregning er LIVE PUPPY korrekt afstemt efter anbefalinger gældende for hvalpefoder, som kan bruges til alle racer.
Q3 Får hunden for lidt at spise, hvis den spiser alle mulige ting den finder?
Nogle hunde er glade for at finde ting, og kan altid opstøve noget ”lækkert” fx når de er på gåtur. Man kan ikke altid nå at opfange hvad og hvor meget en hund spiser på den her måde, og derfor kan det være meget vanskeligt at tilpasse fodermængden efter det. Det er en god idé så vidt muligt at afholde hunden fra at spise ting den finder, da det i nogle tilfælde kan resultere i diarré eller opkast. For mange hunde er det instinktivt at lede efter mad, og derfor kan det være svært at få dem til at lade være. En løsning kan i nogle tilfælde være at fodre hunden inden gåturen således den føler sig mæt, og derfor måske ikke vil være helt så interesseret i diverse ”lækkerier”.
Q4 Hvad skal man være opmærksom på ved fodring af seniorhunde?
Når hunde bliver ældre sker der mange ændringer i organsystemer, som det er vigtigt at tage højde for. Derfor er det vigtigt med et kvalitetsfoder, som sikrer den bedst mulige næringsoptagelse, og derved optimal udbytte af foderet, således seniorhunden får de næringsstoffer den har behov for. Det vigtigste at være opmærksom på, er at opretholde sundheden og den optimale vægt, men samtidig forebygge, eller lindre evt. tydelige tegn på alderdom.
Derfor bør foderet til seniorhunden indeholde et lavere antal kalorier, da ældre hunde ofte heller ikke er så aktive som før i tiden. Det anbefales desuden at fodre ældre hunde min. to gange om dagen med nøje afmålte måltider, og tage højde for evt. behov i forhold til sygdomme. Det kan evt. være nødvendigt at supplere med et tilskudsprodukt, for at sikre alle behov dækkes.
Q5 Er det er problem hvis en hund spiser græs?
Mange hunde spiser græs engang imellem, men der findes ikke nogen enkel forklaring på fænomenet. Græs kan i nogle tilfælde stimulere hunden til at kaste op, og derfor vil nogle hunde spise græs, hvis de har kvalme eller mavepine. Nogle hunde slikker måske på græsset eller gumler lidt i det, hvis græsset lugter godt, fx hvis en tæve i løbetid har tisset på det. Græsset kan ikke fordøjes i hundes tarmsystem, og vil derfor ofte blot passere igennem.
Q6 Er det rigtigt at hunde har behov for meget kød?
Hunde er som udgangspunkt altædende, og er ikke altid så selektive når det kommer til valg af fødekilder. Hunde kan nemt fordøje og optage både kød og planter, og kan faktisk godt leve af den rigtigt sammensatte vegetarkost. Kød er dog en god proteinkilde og tilfører, foruden smag, en bedre balance af aminosyrer end fx korn, som tit vil være brugt som proteinkilde i vegetardiæter. Desuden tilføres mange naturlige vitaminer og mineraler også via kød i foderet. Hvis hunden ikke fodres med en diæt indeholdende kød, er det derfor vigtigt at være opmærksom på, at den får tildelt den rette aminosyresammensætning på anden vis, idet mange aminosyrer er livsnødvendige for hunde, fx carnitin, methionin og cystin.
Q7 Er det et problem hvis hunde spiser kattes mad?
Mange hundeejere oplever, at deres hund er exceptionelt interesseret i kattemad. Dette skyldes ofte, at kattemad har en stærkere duft end hundemad, og derfor vil virke meget tillokkende for hunde. Som udgangspunkt er det ikke skadeligt for hunde at spise en smule kattemad engang imellem, men da der er stor forskel på hunde og kattes næringsbehov, anbefales det ikke at lade hunden og katten dele. Derudover indeholder det meste kattemad flere kalorier end hundemad, og der er derfor en øget risiko for at hunden bliver overvægtig.
Q8 Hvordan sikrer man hvalpe den bedste start på livet?
Helt fra fødslen og hele vejen igennem opvæksten har hvalpe behov for tryghed, kærlighed og opmærksomhed. Trygge rammer giver gode betingelser for indlæring og god opvækst. Derudover er det vigtigt, at hvalpen får et foder, som dækker de ernæringsmæssige behov for hvalpe i vækst.
Udover at sikre hvalpen de bedste ernæringsmæssige betingelser tilfører Probiotic LIVE probiotiske bakterier, og opretholder en sund fordøjelse og understøtter dermed den bedst mulige næringsoptagelse. Herved sikres hvalpen de bedste betingelser for en optimal start på livet.
Q9 Kan Probiotic LIVE bruges til hunde med sart mave?
Ja, Probiotic LIVE indeholder letfordøjeligt protein, og er derfor et oplagt valg til hunde med sart mave. Derudover sikrer den daglige tildeling af probiotika optimal balance i tarmkanalen, og mindsker dermed risiko for udvikling af fordøjelsesforstyrrelser.
Q10 Hvad kan man gøre, hvis hunde har dårlig ånde?
Hunde kan have dårlig ånde af mange årsager, og ofte er det et problem, som er til stor gene for ejeren, som skal omgås hunden til daglig. Dårlig ånde hos hunde kan skyldes en dårlig fordøjelse, og at der derfor ophobes syre eller mad i maven, men det kan også skyldes infektioner i tænder, tandkød eller læbefolder. Ved daglig tildeling af probiotika sikres optimal fordøjelse og dermed nedsættes forekomsten af dårlig ånde, som følge af madrester eller for meget syre i maven.
Q11 Kan for meget majs i foderet være årsag til adfærdsproblemer?
Baggrunden for at majs skulle være årsag til adfærdsproblemer, skulle eftersigende være en antagelse om, at majs skulle påvirke niveauet af serotonin i hjernen. Serotonin er et kemisk stof i hjernen, som giver følelsen af velvære. Det dannes ud fra aminosyren tryptophan. Majs har et lavt indhold af netop tryptophan, men da majs aldrig vil være den eneste foderkilde for en hund, vil problemet med for lavt tryptophan indhold aldrig opstå. Desuden findes ingen studier, som viser, at et foder indeholdende majs påvirker adfærden hos hunde.
Q12 Kan man skifte mellem de forskellige smagsvarianter?
På grund af indholdet af probiotika i foderet kan man skifte mellem de forskellige smagsvarianter af ADULT og SENIOR uden først at blande foderet op i en periode. Ved skift fra PUPPY til ADULT anbefales det at lave en gradvis overgang hvor foderet blandes stille og roligt over 1-2 uger.
Q13 Hvad kan man gøre hvis hunde klør sig mere end normalt?
Det er en naturlig ting for hunde at klø sig, men hvis hunden klør sig mere end normalt, kan der være flere årsager til dette. Det kan fx skyldes tør hud og pels, infektion i huden, loppeangreb eller allergi. Uanset årsagen er det altid en god idé at kontakte dyrlægen, hvis hunden er begyndt at klø sig mere end den plejer. Derved sikres den rette og mest optimale behandling.
Er der tale om en intolerance overfor én eller flere ingredienser i foderet eller tør og skællende pels kan Probiotic LIVE i mange tilfælde afhjælpe problemet. Foderet indeholder hydrolyseret protein, og er desuden glutenfrit. Derudover er der et højt indhold af Omega 3 og 6 fedtsyrer i foderet, hvilket støtter hudbarrieren og hjælper med at genoprette en tæt og blank pels.
Q14 Hvorfor spiser nogle hunde afføring?
At spise afføring er ikke en unormal eller skadelig adfærd for hunde, det er kun ubehageligt for ejeren. Nogle mener det skyldes mangel på næringsstoffer mens andre mener det er noget adfærdsmæssigt (fx et forsøg på at holde territoriet rent). Der er ikke nogen enkelt forklaring på fænomenet, og mens nogle hvalpe vokser fra det, vil andre hunde fortsætte med at gøre det hele deres liv. Hunde har en naturlig interesse i ting, som afgiver en stærk lugt, og det kan derfor være meget vanskeligt at vende hunden af med uvanen.
Q15 Hvordan skifter man fra hundens nuværende foder til Probiotic LIVE?
Ved skift til Probiotic LIVE er det ikke nødvendigt med en gradvis overgang. Dette skyldes indholdet af probiotika, som sikrer optimal fordøjelse fra dag et.
Q16 Kan Probiotic LIVE modvirke tandsten?
Ja, foderpillen indeholder mange små lufthuller, som motiverer hunden til at tygge i stedet for blot at sluge maden. Når hunden tygger på pillen opnås en mekanisk påvirkning af tænder og tandkød, som er med til at modvirke dannelsen af tandsten. Desuden er den enkelte pille tilpas hård, til at den ikke smuldrer i sækken, og den hårde pille stimulerer også hunden til at tygge. Sidst men ikke mindst indeholder alle varianter til MINI BREEDs STPP som er et stof der reagerer med enzymer i spyttet og derved forhindrer dannelsen af plak.
Q17 Kan ProBiotic LIVE bruges som skånekost ved fordøjelsesproblemer?
Hunde som har problemer med fordøjelsen, har behov for letfordøjeligt foder og næringsstoffer, som kan optages let. Dette sikres ved brugen af Probiotic LIVE. Derudover tilføres probiotika, som hjælper med hurtigt genoprettelse af den normale balance i tarmfloraen, og dermed hurtig bedring af problemet.
Q18 Hvad kan det betyde hvis hunden pludselig går fra foderet?
At en hund går fra foderet, kan have mange årsager. Det kan være tegn på sygdom, men det kan også blot skyldes at foderet fx ikke har været opbevaret korrekt, eller at der er skiftet over til en smag eller et mærke, som hunden ikke kan lide. Nogle typer af hundefoder produceres ikke efter en bestemt opskrift, og derfor kan smagen godt variere fra sæk til sæk. Probiotic LIVE produceres efter den samme opskrift hver gang, og derved sikres den samme smag i alle sækkene. Derudover er alle piller coatet, for at sikre høj smagelighed hos selv meget kræsne hunde.
Q19 Er der risiko for at lyse hunde ”farves” røde omkring munden hvis de får varianten indeholdende laks?
Laks i opdræt fodres ofte med foder, som er tilsat et rødt farvestof, for at få laksen til at syne mere orange når vi som forbrugere, ser den ligge i køledisken. Vildlaks er naturligt orange idet de spiser mange skaldyr, som indeholder naturligt farvestof. Laksen i Probiotic LIVE er fra vildlaks, og indeholder altså ikke det kunstigt røde farvestof, og der er derfor ikke risiko for rødfarvning hos hunde, som er lyse i pelsen omkring munden.
Q20 Hvordan fodrer man en aktiv hund mest optimalt?
Hunde som er meget aktive har brug for ekstra energi, protein og mineraler. Dette skal tilføres via den rette tildeling af foder. Normalt hundefoder indeholder tre kilder til energi, nemlig protein, stivelse og fedt, hvoraf fedt er den mest energirige idet den indeholder 2,5 gange så meget energi som stivelse og protein.
Aktive hunde har altså behov for en øget tildeling af især protein og fedt. Proteinindholdet i foderet skal være letoptageligt, for at hunden hurtigt kan få mest muligt udbytte af det, og derfor er det vigtigt at proteinet er af en ordentlig kvalitet. Probiotic LIVE er tilpasset således, det sikrer en aktiv hund mest muligt udbytte af næringsstofferne, og den daglige tildeling af probiotika sikrer, at fordøjelsen fungerer mest optimalt og hjælper derved med at holde hunden i balance, således den kan yde mest muligt. Til aktive hunde skal den daglige foderration øges. Anbefaling kan ses på bagsiden af foderposen. Alternativt kan det øgede energibehov imødegås ved at supplere med LIVE PUPPY.
Udover at sikre hunden de bedste vilkår, ved at fodre den rigtig, er det vigtigt at den har adgang til rigelige mængder vand. Derudover kan det være en god idé, at have noget energiholdigt tilskud med, som hunden kan få i pauserne. Desuden bør hunden ikke fodres lige inden den skal arbejde, og tidligst 2 timer efter.
Q21 Kan Probiotic LIVE bruges til hunde med tendens til overvægt?
Ældre hunde og hunde som er neutraliserede eller bare meget inaktive kan have en tendens til at bliver overvægtige. Det er vigtigt at undgå dette, da overvægt hos hunde medfører nogle af de samme følger som vi ser hos os mennesker. Det kan fx være øget risiko for led problemer, sukkersyge eller problemer med hjertet. LIVE SENIOR indeholder de samme gode næringsstoffer som LIVE ADULT, men har blot et lavere kalorieindhold. Det vil være optimalt at vælge LIVE SENIOR eller et egentligt slankefoder til den ældre hund, som ikke er så aktiv mere, eller den neutraliserede hund med tendens til overvægt.
Q22 Hvordan fodrer man den drægtige tæve?
Hunde er drægtige i 9 uger, og i løbet af de første ca. 5 uger ændres tævens vægt eller energibehov ikke mærkbart, idet kun ca. 30 % af fostrenes vækst foregår her. Det at fostrene vokser så lidt i den første 2/3-del af drægtigheden, betyder der sker en voldsom vækst i de sidste ca. 3 uger. Denne vækst ligger voldsomt pres på tæven, og det er derfor vigtigt, at hun fodres rigtigt, således hendes meget store energibehov dækkes. Det anbefales at skifte over til hvalpefoder i denne periode, da hvalpefoder har et højere indhold af energi end et normalt voksenfoder, og tæven derfor kan få dækket hendes energibehov uden at skulle spise større portioner. Dette kan godt være svært, da hvalpene typisk vil fylde godt, og der derfor ikke er så meget plads til mavesækken, som der før var.
I den første tid efter fødslen, er det desuden meget vigtigt at tæven får alt det foder hun kan spise samt store mængder vand, da hun bruger enorme mængder energi på at producere mælk til hvalpene. Det anbefales også at fodre hende med hvalpefoder i denne periode. Probiotic LIVE PUPPY kan med fordel bruges til den drægtige og lakterende tæve, da alle energibehov tilgodeses, og den daglige tildeling af probiotika desuden hjælper med at holde tævens mave i balance, i en periode hvos hun er udsat for meget pres.